fredag den 22. november 2013

Dyrehold

Har måtte sande at jeg ikke er den store hønsekender :-) De fine kyllinger vi hentede hos Hanne viste sig slet ikke at være silkekyllinger som vi ønskede os, men en blanding af silkekylling og en anden race som derfor bliver stor og kan flyve. Øv, øv ikke lige hvad vi havde forventet da det har betydning for Anns omgang med hønsene at der er lidt forudsigelighed for hende og hun kan vide at de ikke pludselig letter imod hende. Vi har derfor fundet et rigtigt godt sted hvor de 4 små kyllinger kan fortsætte deres gode hønseliv og anskaffet os nogle af de rigtige silkekyllinger fra en opdrætter. Efter vi har fået de nye hjem kan vi godt se forskel, da de endnu går sammen med de andre som skal afhentes i eftermiddag :-) De nye er meget mindre og mere dunede, og har slet ikke så store vinger som de andre. Vi fik én med som var født natten til i går så den er kun 1 dag gammel og vejer kun 26 g. Det er den lille sorte. Var bekymret for om den ville overleve natten da den var så lille og fordi den indimellem væltede og landede på ryggen og ikke selv kunne komme op igen, så det var med stor bekymring jeg overlod den til skæbnen i nat, og glædeligt at vågne op og se den både spiser og drikker. De 3 små andre kyllinger som er gule nu, men bliver hvide som voksne, er 1 uge gamle i dag og vejer 37 g. Så lige nu er der gang i kyllingemoderen :-)




 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar