Biotop 5
opgave.
Jeg har i mine aktiviteter taget udgangspunkt i de børn jeg
arbejder med som har særlige behov.
Vi havde planlagt en tur til stranden, hvor vi skulle fiske
fra badebroen, og se om vi kunne finde noget liv. Vi havde snore med til at
fange efter krabber, gennemsigtig bøtte, og fiskenet, men da vi kom frem var
der ingen badebro, den var taget ned for vinteren, så vi måtte finde på noget
andet.
Vi legede i stedet en leg hvor Ann skulle finde forskellige sten til en
stensamling. Der skulle findes 10 forskellige sten. Denne aktivitet er med til
at styrke børnenes kendskab til form og farver, koncentration og vedholdenhed og
forestillingsevne, da det indimellem kan være svært at finde den sten man har
fået til opgave.
Der skulle findes:
-
E En meget firkantet sten
-
En hvid sten
-
En sort sten
-
En rød sten
-
En sten med striber
-
En sten med prikker eller pletter
-
En sten med hul i
-
En meget rund sten
-
En meget flad sten
-
En sten som ligner et dyr
Ann brugte lang tid på at lede efter stenene og var meget
koncentreret indtil hun skulle finde den sten som lignede et dyr, for det var
svært både at skulle forestille sig et dyr og så samtidig finde noget der lignede.
Her fandt hun så ansigtet med hår i stedet for hvilket var super flot klaret. Det
var noget velkendt for hende, som ikke stillede for store krav til
forestillingsevnen. Da vi kom hjem arrangerede Ann alle stenene på række og den sten hun havde fundet som lignede et ansigt med hår blev sat til tørre og når tangen er tør skal den have øjne, næse og mund og pynte på værelset.
At opholde sig i naturen hvad enten det er på stranden eller
andre steder kan være afstressende og fremme udviklingen af sociale
kompetencer. Børn med særlige behov, som kan have svært ved at begå sig i en
børnegruppe kan have stor gavn af at kunne udfolde sig selvstændigt og i leg
med andre i et rum hvor der er højt til loftet hvor mange konflikter mindskes
eller helt undgås.
Jeg havde også planlagt en leg som hedder stensamlerlegen, men
denne var vi nødt til at vente med til en anden dag, da Ann blev meget optaget
af vandet, og nød at gå i det og blev derfor rigtig våd og det var for koldt at
blive på stranden i længere tid.
Stensamlerlegen,
er en leg hvor barnet/børnene finder en lille samling af forskellige sten. Legen kan laves med få børn eller ét enkelt
barn. Når barnet har fundet stenene lægges de på stranden og den voksne dækker
dem med et klæde. Barnet stikker så hånden ind under klædet og mærker på stenen
og skal så fortælle med ord hvordan det oplever stenen. Dette er en rigtig god
leg, som kan bruges til barn/voksen kontakt, og sprogstimulering, og det giver
barnet nogle sanselige erfaringer og for nogle børn kan det være en sansemæssig
udfordring at skulle røre ved noget de ikke kan se. I aktiviteten styrkes
børnenes koncentration og opmærksomhed. Det er en aktivitet som kræver rigtig
meget af børn som er visuelle og det stiller store krav til deres forestillingsevne.
Det at færdes på stranden med mange sten giver mange oplevelser og udfordre og
udvikler motorikken.
Min anden dag med friluftsliv foregik i haven. Her har hele
familien været i gang og vi har haft en skøn dag med bål og bålmad. Vi startede
med at bygge en ovn i jorden af nogle sten og fliser og lagde jord omkring så
vi kunne opnå en temperatur så vi kunne bage boller. Vi brugt en flise som
låge. Da ovnen blev bygget hjalp alle til med det de kunne, der blev gravet,
slæbt sten, bygget op og til sidst tændt op og alle følte sig ansvarlige og var
en del af fællesskabet.
Man kan her sige at det at bygge ovnen var et fælles tredje, da det ikke handlede om
indbyrdes relationer men om det at udrette noget sammen som var meningsfyldt og
nødvendigt for at vi kunne få bagt boller.
Ovnen blev rigtig god og vi kunne
opnå en temperatur på 200 grader, så bollerne blev rigtig gode.
Vi lavede også chili con carne på vores udepejs, og det blev
en stor succes og meget velsmagende. Til slut lavede vi boller og pandekager og havde
spist så meget at hønsene måtte hjælpe med at spise de sidste pandekager, så de
var også glade.
At lave bål og bålmad er en aktivitet hvor alle kan deltage
uanset funktionsniveau. Alle kan føle sig betydningsfulde, da det at holde
skålen med dejen til bollerne, eller det næste stykke brænde der skal bruges
kan blive til en betydningsfuld aktivitet, hvor man føler sig som en del af
fællesskabet. Vores børn i dag følte sig meget betydningsfulde og fandt selv på
at de ville lave en lille plads til brændet, hvor det kunne stables, så det var
let at tage når det skulle bruges. Skønt at en aktivitet kan inspirere til nye
aktiviteter som styrker selvværdet. De var super stolte over deres brændestak.
Anvendt litteratur:
Natur og miljø i pædagogisk arbejde, Lasse Thomas Edlev,
Munksgaard Danmark.
Børn, friluftsliv og natur, Steffen Holberg, Forlaget børn
og unge.
Obligatoriske tekster i bogen Perspektiver på friluftslivets
pædagogik, Bjørn Tordsson.
Kap. 1. Hvad er friluftslivets pædagogik?
Kap. 5. Sammenhængende naturoplevelse.
Hej Lene
SvarSletHvor er det nogle god aktiviteter og overvejelser, fik bollerne ikke meget røgsmag?
Vh Claus
Nej det gjorde de ikke :-) De blev lidt sorte i bunden men ellers var de super gode.
Slet